Når små børn oplever musik, udtrykker de alle de fundamentale forudsætninger for at blive et menneske: aktivitet, bevægelse, glæde, spontanitet, leg, imitation og tilknytning. Musikken er en kulturel gave, som kan stimulere udviklingen af disse forudsætninger.
Musik handler ikke kun om at have det hyggeligt med en sangleg og synge et par sange. Det handler om træning og stimulation på mange planer, mens man har det sjovt. Gennem musikkens mange aktiviteter vil man ofte kunne se, om nogle børn har motoriske problemer. Her vil man kunne stimulere børnene gennem specifikke bevægelseslege, der netop styrker dem der, hvor de har brug for det. Man vil med tydelighed se om børn har indsigt og forståelse for deres omverden gennem samspil og musikalske lege. Børns sprog stimuleres da det udforskes og udvikles gennem sag og sanglege. Musik er også i denne sammenhæng ideel til observationer af børn.
Hvis man synger med børn, stimulerer man sproget, og når man synger og bevæger sig med børn, stimulerer man motorikken. Hvis man hjælper børn til at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre sammenhænge i livet
Børnene trænes til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Og det relationelle er jo grundlæggende for alt det andet, man skal lære. Kan man ikke indgå i relationer og har en forståelse for spilleregler, så kan man heller ikke lære noget. Musik er i høj grad forbundet til følelsesapparatet, og det skal man ikke undervurdere.
Og hvorfor er det så egentlig sådan? – lidt teori.
Hjerneforsker Kjeld Fredens forklarer det således. Forklaringen finder vi i hjernen. Musikken begynder i højre hjernehalvdel, og netop højre hjernehalvdel bliver tidligst udviklet hos børn. Talesproget hører til i den venstre hjernehalvdel, som børn først udvikler senere. Derfor er det vigtigt med musik i livet så tidligt som muligt. Nyfødte børn vil nemlig hellere have, at vi synger for dem, end at vi taler til dem.
Hos begynderen er det højre hjernehalvdel, der lytter til musikkens tonesprog. Det tonesprog, der udvikles, vil efterhånden inddrages i den sproglige udvikling. I den musikalske udvikling fra begynder til ekspert, sker det, at højre hjernehalvdel først udvikles og efterhånden inddrages den venstre.
Børns sproglige kompetencer kan blive stimuleret igennem musikken, ved at de kan lære at beherske vigtige sider af sproget, altså sprogets prosodi og intonation, den måde tonen sættes an på.
Musikken er et godt værktøj til at understøtte sproget og omvendt, de kan lære nye ord og begreber og lyde og ved at høre dem i en sammenhæng med melodi, rytme og bevægelse kan inkorporeringen af sproget starte. Alt dette tager børnene med sig ud i legen og livet, hvor ord, begreber, lyde og rytmer bliver nuanceret og har betydning for deres sociale kompetencer. Et godt sprog, og evnen til at fortolke måden ordene bliver brugt på, og nuancerne er et godt grundlag for at kunne kommunikere og forstå andre på.
Min ynglings hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen bakker Kjeld Fredens op og beskriver, som altid, klart og tydeligt og på en måde som de fleste vil kunne være med på.
Solosang har ud fra et hjerneforskningsmæssigt perspektiv ikke den store betydning, da man ikke som sådan træner hjernebjælkerne. Til gengæld har det at synge sammen med andre en betydning, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen:
”Noget af det vi konstaterer ude på skolerne er, at moderne børn mangler sociale kompetencer i en skræmmende grad. Sociale kompetencer handler om at kunne tilsidesætte egne behov, når man laver noget i fællesskab med andre. Og de færreste børn i dag kan sætte fællesskabet før sig selv. Lidt skarpt kan man sige, at alle børn i dag er enebørn uanset, hvor mange søskende de har. De er vokset op på hotel med fuldpension inklusive taxaservice, og det er de blevet utrolig egocentriske af. Jeg har besøgt 250 skoler landet rundt og har oplevet, hvor dårlige de er til at tænke socialt. De tager udgangspunkt i sig selv og deres egne behov. Så de trænger i den grad til at få trænet deres sociale kompetencer. Og der er samspil og korsang en af de mest effektive måder, da de skal lytte til andre og indgå i det musikalske billede ved at undertone sig selv, når en anden skal frem. Det er den bedste træning.”
Alle kan synge og musicere. Hvis alle bidrager med en lille bitte smule, så løfter man det hele, så det lyder af noget. Det handler om at sætte sig ud over sig selv, at kunne overskride sin indre barriere og bare gøre noget. Man skal lade være med at tænke så meget over, hvordan man ser ud, hvordan det lyder.
“Det er helt entydigt, at musikken har tidens dimension i sig, og tid har en afgørende betydning for at få udviklet vores arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen styrkes altså ved at beskæftige sig med musik, og den er nøglen til at tilegne sig al viden, også de sociale færdigheder”. Jeg plejer at sige, at man skal sætte nogle flere penge i musikken, for den har nøglen til inklusionen. Hvis vi ser på, hvad musik kan træne af empati, så ved vi, at gevinsten er øget social kompetence, mere selvtillid og mindre aggressivitet” Kjeld Fredens.
Det er ikke kun hjernen, der bliver trænet, når musikken spiller. Musik motiverer børn til at løfte fødderne og få gang i kroppen. Børns bevægelse og leg er gennemsyret af musik. De danser, før de kan gå. De laver lyde og udråb, når de leger. Derfor hænger musik nøje sammen med den måde, børn bevæger sig på. Musik er udgangspunktet for børns bevægelse. Når børn kører med en bil på et bord, sker det med lyd og takter. Når børn hopper, råber de i takt med deres hop. For børn kan musik og bevægelse ikke adskilles. Men det gælder om at hoppe, spille og lege med, når tingene sker, og ikke kun når musik er indlagt som en aktivitet på skemaet.
Det mener Erik Lyhne, der er Cand. phil. i musikvidenskab og en af de første danske forskere, der specialiserede sig i børn, musik og bevægelse.