top of page
  • Forfatters billedeNicolej Brink

Rytmik i indskolingen - 2. del

Opdateret: 4. jan. 2022

Musik er bevægelse. Når vi spiller på mange forskellige instrumenter, danser, hopper og springer, bruger bolde og hulahopringe samt synger en masse gode sange - nye og gamle. Musikudøvelse stimulerer finmotorik, koordination, opmærksomhed og indlevelse.

Hele grundlaget for børns læring er deres sanseapparat. Børns sanser skal derfor udfordres, så deres sanseopfattelse og kropsbevidsthed og balance styrkes. Kropslige udfordringer stimulerer og udvikler børnene sansemotorisk, sprogligt og socialt.



Rytmik kan være med til at synliggøre og at støtte op om sociale relationer, hæmme generthed, pirre nysgerrighed og at turde være en del af gruppen som et individ. Børn kan målrettet musikalsk indsats udvikle og bevidstgøre evnen til at lytte og fordybe sig, give og modtage opmærksomhed, samarbejde, respektere og forstå forskelligheder, indgå i et forpligtende fællesskab.


Så ud fra ovenstående, hvad er rytmik egentlig for en størrelse. For mig er rytmik et mix mellem musik, bevægelse og ikke mindst leg.


Et sted at starte hvis man selv skal i gang med at lave musik med sin klasse, er de gamle kendinge. Da man kan sætte musik til stort set alle gamle børnelege og dermed stimulere børnenes musikglæde gennem lege de allerede kender rammerne på i forvejen. Ved at have denne indgangsvinkel får eleverne skabt et solidt grundlag til deres musikalske udvikling .i trykke rammer.


Her har jeg lavet en videreudvikling af legen “Banke banke bøf”

  1. Alle står i en cirkel med et percussion instrument. Der ligger et rasleæg i midten

  2. En går rundt. Når personen stiller sig mellem to andre skal de løbe rundt, kravler gennem benene på den der var den. Når en deltager når instrumentet i midten råber alle HEY!!!

  3. Den der først får fat i ægget bytter det ud med sit eget instrument og er den nye ”der er den”

  4. Progression/variation: Bodypercussion, Følge en bestemt rytme, lave vers til...


Her er en version af "stopdans"

  1. Afgræns en bane og del et par claves rund til deltagerne.

  2. Spil en rytme med tydelig puls og lad claves skifte hænder.

  3. Èn styrer musikken og stopper den på et tidspunkt. Når musikken stopper gælder det om ikke at stå med en claves i hånden. Dem der gør dét - går ud og spiller på et instrument.


"Tampen brænder" kender alle og er super til at træne dynamik, stemme, og lytning

  1. En går udenfor døren mens resten for et instrument.

  2. Et rasleæg gemmes i lokalet som skal fondes af den der er den.

  3. Jo varmere det er des kraftigere/hurtigere spilles der.

  4. Som alternativ kan man bruge stemmen i stedet for instrumenter


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page