Vikarlektion #4 Halloween til Mellemtrinnet

Indhold:
Boomwhackers 15 min.
Just dance 15 min.
Flipbook 45 min.
Denne lektion starter ud med en omgang Boomwhackers i ca 15 minutter.
.
---------
------
Her er spørgsmål til samtale i klassen. De har ikke noget rigtigt eller forkert svar:
Hvordan kan man se, hvad skeletterne føler, når de ikke taler? Hvilke bevægelser fortæller det?
Hvad hjælper musikken med at fortælle? Prøv at forestille jer filmen helt uden musik.
Filmen er næsten 100 år gammel. Hvad er forskellen på den og de tegnefilm, I ser i dag? Hvad kan I bedst lide ved hver af dem?
Skeletter kan være uhyggelige. Hvad gør filmen for, at den i stedet bliver sjov?
Hvis I selv skulle lave en lille tegnefilm om noget, der normalt er uhyggeligt, hvad ville det så være, og hvordan ville I gøre det sjovt?
Som aktivitet kan eleverne tegne deres egen lille “flipbog” med et skelet, der danser. Så oplever de selv, hvordan tegninger kan blive til bevægelse. Et par praktiske tips: Post-it-sedler er det nemmeste, fordi de allerede sidder sammen i en bunke. Ca. 15 ark er nok til en kort, tydelig bevægelse, og elever, der tegner stregfigurer, har ofte den bedste succes. Hvis tiden er knap, kan I gøre det til en gruppeopgave, hvor hver elev tegner nogle få ark, og I samler dem til én lang flipbog.
Hver elev skal bruge ca. 15-20 små stykker papir af samme størrelse, f.eks. post-it-sedler eller et A4-ark klippet i otte dele. Desuden en blyant, en sort tusch og en clips eller klemme til at holde bunken sammen.
Start med at tegne et simpelt skelet nederst på bunken: rund kranie, streg til rygsøjlen, ribben, arme og ben. Det er bedst at begynde med det sidste ark, fordi man bladrer fra bunden.
Læg arket ovenpå, så du kan ane forrige tegning igennem papiret. Tegn skelettet igen, men flyt for eksempel en arm eller et ben en lille smule. Jo mindre ændring, jo mere glidende bliver bevægelsen.
Bliv ved med at tegne et nyt billede på hvert ark, og lad skelettet gradvist lave en danserunde. Prøv f.eks. at lade armene gå op og ned eller kraniet vippe fra side til side.
Saml arkene i rækkefølge med tegningen forrest, og sæt en clips i den ene side. Hold bunken i den anden hånd og lad arkene flippe hurtigt forbi med tommelfingeren, så skelettet begynder at danse.
Lad eleverne vise deres flipbøger til hinanden. Spørg: Hvor mange tegninger skulle I bruge? Hvad ville det kræve at lave en hel film på den måde? Så kobler I aktiviteten til, hvordan Ub Iwerks og Disney lavede The Skeleton Dance.




Kommentarer