Blogindlæg (13)
    • Ideer til musikundervisning i indskolingen

      Jeg er i gang med at samle alle mine ideer til små aktiviteter til musikundervisningen i indskolingen. Fokus er på sammenspil, rytmelære samt pulstræning. Så brug løs og prøv af - og kom meget gerne med feedback https://www.dropbox.com/sh/8m2u6nuv91na47j/AAAxzd9AFm_g6bi9LwmM2nVKa?dl=0 #musikpædagogik #rytmeleg #indskoling #sammenspil

    • Musik til alle børn - Pædagogisk grundlag

      Når små børn oplever musik, udtrykker de alle de fundamentale forudsætninger for at blive et menneske: aktivitet, bevægelse, glæde, spontanitet, leg, imitation og tilknytning. Musikken er en kulturel gave, som kan stimulere udviklingen af disse forudsætninger. Musik handler ikke kun om at have det hyggeligt med en sangleg og synge et par sange. Det handler om træning og stimulation på mange planer, mens man har det sjovt. Gennem musikkens mange aktiviteter vil man ofte kunne se, om nogle børn har motoriske problemer. Her vil man kunne stimulere børnene gennem specifikke bevægelseslege, der netop styrker dem der, hvor de har brug for det. Man vil med tydelighed se om børn har indsigt og forståelse for deres omverden gennem samspil og musikalske lege. Børns sprog stimuleres da det udforskes og udvikles gennem sag og sanglege. Musik er også i denne sammenhæng ideel til observationer af børn. Hvis man synger med børn, stimulerer man sproget, og når man synger og bevæger sig med børn, stimulerer man motorikken. Hvis man hjælper børn til at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre sammenhænge i livet Børnene trænes til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Og det relationelle er jo grundlæggende for alt det andet, man skal lære. Kan man ikke indgå i relationer og har en forståelse for spilleregler, så kan man heller ikke lære noget. Musik er i høj grad forbundet til følelsesapparatet, og det skal man ikke undervurdere. Og hvorfor er det så egentlig sådan? – lidt teori. Hjerneforsker Kjeld Fredens forklarer det således. Forklaringen finder vi i hjernen. Musikken begynder i højre hjernehalvdel, og netop højre hjernehalvdel bliver tidligst udviklet hos børn. Talesproget hører til i den venstre hjernehalvdel, som børn først udvikler senere. Derfor er det vigtigt med musik i livet så tidligt som muligt. Nyfødte børn vil nemlig hellere have, at vi synger for dem, end at vi taler til dem. Hos begynderen er det højre hjernehalvdel, der lytter til musikkens tonesprog. Det tonesprog, der udvikles, vil efterhånden inddrages i den sproglige udvikling. I den musikalske udvikling fra begynder til ekspert, sker det, at højre hjernehalvdel først udvikles og efterhånden inddrages den venstre. Børns sproglige kompetencer kan blive stimuleret igennem musikken, ved at de kan lære at beherske vigtige sider af sproget, altså sprogets prosodi og intonation, den måde tonen sættes an på. Musikken er et godt værktøj til at understøtte sproget og omvendt, de kan lære nye ord og begreber og lyde og ved at høre dem i en sammenhæng med melodi, rytme og bevægelse kan inkorporeringen af sproget starte. Alt dette tager børnene med sig ud i legen og livet, hvor ord, begreber, lyde og rytmer bliver nuanceret og har betydning for deres sociale kompetencer. Et godt sprog, og evnen til at fortolke måden ordene bliver brugt på, og nuancerne er et godt grundlag for at kunne kommunikere og forstå andre på. Min ynglings hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen bakker Kjeld Fredens op og beskriver, som altid, klart og tydeligt og på en måde som de fleste vil kunne være med på. Solosang har ud fra et hjerneforskningsmæssigt perspektiv ikke den store betydning, da man ikke som sådan træner hjernebjælkerne. Til gengæld har det at synge sammen med andre en betydning, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen: ”Noget af det vi konstaterer ude på skolerne er, at moderne børn mangler sociale kompetencer i en skræmmende grad. Sociale kompetencer handler om at kunne tilsidesætte egne behov, når man laver noget i fællesskab med andre. Og de færreste børn i dag kan sætte fællesskabet før sig selv. Lidt skarpt kan man sige, at alle børn i dag er enebørn uanset, hvor mange søskende de har. De er vokset op på hotel med fuldpension inklusive taxaservice, og det er de blevet utrolig egocentriske af. Jeg har besøgt 250 skoler landet rundt og har oplevet, hvor dårlige de er til at tænke socialt. De tager udgangspunkt i sig selv og deres egne behov. Så de trænger i den grad til at få trænet deres sociale kompetencer. Og der er samspil og korsang en af de mest effektive måder, da de skal lytte til andre og indgå i det musikalske billede ved at undertone sig selv, når en anden skal frem. Det er den bedste træning.” Alle kan synge og musicere. Hvis alle bidrager med en lille bitte smule, så løfter man det hele, så det lyder af noget. Det handler om at sætte sig ud over sig selv, at kunne overskride sin indre barriere og bare gøre noget. Man skal lade være med at tænke så meget over, hvordan man ser ud, hvordan det lyder. “Det er helt entydigt, at musikken har tidens dimension i sig, og tid har en afgørende betydning for at få udviklet vores arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen styrkes altså ved at beskæftige sig med musik, og den er nøglen til at tilegne sig al viden, også de sociale færdigheder”. Jeg plejer at sige, at man skal sætte nogle flere penge i musikken, for den har nøglen til inklusionen. Hvis vi ser på, hvad musik kan træne af empati, så ved vi, at gevinsten er øget social kompetence, mere selvtillid og mindre aggressivitet” Kjeld Fredens. Det er ikke kun hjernen, der bliver trænet, når musikken spiller. Musik motiverer børn til at løfte fødderne og få gang i kroppen. Børns bevægelse og leg er gennemsyret af musik. De danser, før de kan gå. De laver lyde og udråb, når de leger. Derfor hænger musik nøje sammen med den måde, børn bevæger sig på. Musik er udgangspunktet for børns bevægelse. Når børn kører med en bil på et bord, sker det med lyd og takter. Når børn hopper, råber de i takt med deres hop. For børn kan musik og bevægelse ikke adskilles. Men det gælder om at hoppe, spille og lege med, når tingene sker, og ikke kun når musik er indlagt som en aktivitet på skemaet. Det mener Erik Lyhne, der er Cand. phil. i musikvidenskab og en af de første danske forskere, der specialiserede sig i børn, musik og bevægelse.

    • MUSIK SOM UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING (1)

      juni 22, 2016 Hvad er god USU? I aftalen mellem regeringen og de øvrige partier bag skolereformen er det første overordnede mål at: ”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.” (KL. s.1) Dette skal ske ved at give mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der understøtter og udvikler elevernes ”alsidige udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel.” (KL. s.2) Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidigeudvikling, motivation og trivsel. (KL. s.3) Det drejer sig med andre ord om at ”lære at lære bedre”, så eleverne på sigt er i stand til at efterleve samfundets krav om at kunne tilegne sig evner, således at de kan videreuddanne sig indenfor en lang række forskelige områder og derfor være væsentlig mere fleksible end de foregående generationer. Altså at skabe sig en referenceramme, der stadig vil være brugbar til videregående studier efter endt folkeskole. Ilona Antal-Lundström beskriver i sin bog ”Musikkens gave” 2001, begrebet ”Ressourcekundskab” som en form for viden, der udvider forståelsen, således at hjernen i større udstrækning bliver i stand til at modtage, dechifrere og behandle ny viden. Hun beskriver, hvordan musik og matematik er de optimale fag til at udvikle denne ressourcekundskab, da disse fag indeholder en stor del abstrakte og neutrale kodesystemer, der gør det lettere at forstå og bearbejde logik og strukturer. Og jo tidligere indsats des større udbytte. Ilona Antal-Lundström mener, at hvis ressourcekundskaben prioriteres og skal have størst effekt er det vigtigt at alle fag tænkes som et middel til at styrke elevernes alsidige udvikling og tænkning, så de på den måde lærer at se et fag i en større sammenhæng og perspektiv. I faget musik udvikles denne ressourcekundskab mest effektivt i den tidlige skolealder. I andre fag sker denne udvikling først senere, når der er tilegnet en tilstrækkelig stor viden om faget til, at eleverne er i stand til at se faget i en større sammenhæng. (Antal-Lundström, 2001) Dette bakkes op af Kjeld Fredens, der mener, at musikken danner grundlaget for et ”fleksibelt og dynamisk læringssyn for et skolesystem, hvor fag ikke længere er målet, men middel til opfindsomhed og kreativitet.” (Lyhne, 2012. s.3) Pasi Sahlberg, som er gæsteprofessor ved Harvard University, mener, at der skal være meget mere plads i skolen til kreativitet og leg. På den måde vil eleverne blive mere aktive deltagere i at opnå viden i stedet for at sidde passivt og modtage viden fra læreren. (Richter, 2016. s.1) Det drejer sig med andre ord om at få viden ind ved at inddrage andre læringsstile og støtte læring gennem elevens kropsligt lagerede erfaringer. Her ser jeg at musikfaget får en merværdi end blot musik i sig selv. Musikken kan gennem et målrettet og kontinuerligt arbejde blive en del af børnenes habitus. Ved at lege musikken ind skabes der, i f.eks. en klassesammenhæng, et motiverende udviklingsrum, hvor musikkens regelsæt gradvist indlæres, samtidig med at klassens trivsel styrkes gennem fællesskab, fælles puls og fælles rammer og forståelse. Da god trivsel og et godt undervisningsmiljø er essentielt for god læring, og læring igen skaber god trivsel, kan det være svært at se, hvorfor musikfaget, trods et lille løft, stadig har trange kår, da der tilsyneladende ikke er noget i den læste litteratur, der taler imod mere musikundervisning. Netop derfor er det måske vigtigt at gøre brug af de skemalagte timer, der er afsat til USU og kæde dem sammen med de kvaliteter, musikfaget giver.

    Se alle
    Sider (20)
    • Goki | smaahits

      Hurtigvisning Xylofon Goki Pris kr169,00 Hurtigvisning Memoryspil med lyd Pris kr199,00 Hurtigvisning Harmonika Pris kr45,00 Hurtigvisning Bjældestav Pris kr45,00 Hurtigvisning Rasleæg Pris kr30,00 Hurtigvisning Oceantromme Pris kr129,00 Hurtigvisning Tamburin Pris kr69,00 Hurtigvisning Regnstav Pris kr149,00 Hurtigvisning Xylofon 5 toner Goki Pris kr129,00

    • Blæs | smaahits

      Hurtigvisning Musiksæt i 3 dele Pris kr129,00 Hurtigvisning Harmonika Pris kr45,00 Hurtigvisning Blokfløjte Pris kr49,00 Hurtigvisning Kazoo Pris kr12,00 Hurtigvisning Blokfløjte Pris kr49,00 Topsælger Hurtigvisning Kazoo metal Pris kr20,00 Hurtigvisning Hohner Kazoo Pris kr20,00 Hurtigvisning Kazoo membran Pris kr2,00 Tilbud Hurtigvisning Kazoo, 6 stk. Regulær pris kr120,00 Salgspris kr96,00 Hurtigvisning Samba fløjte Pris kr25,00

    • Bøger og CD'er | smaahits

      Hurtigvisning Bog+CD: Syng med Rasmus Klump Ikke på lager Hurtigvisning CD: Små Hits - Alt det sjove Pris kr25,00 Hurtigvisning Bog: Halfdan Rasmussen: Den lille frække Frederik Pris kr99,00 Hurtigvisning Bog+CD: Syng med Pedersen og Findus Pris kr149,00 Hurtigvisning Bog+CD: Hvis jeg var en dreng Pris kr149,00 Hurtigvisning Bog: Halfdan Rasmussen Pris kr149,00 Hurtigvisning CD: Doodee Pris kr49,00

    Se alle
  • Sort YouTube Icon
  • Facebook Black Round

Små Hits

Nørregårds Allé 3

8362 Hørning

CVR nr: 28476485

© 2023 by Just 4 Kids. Proudly created with Wix.com