Musik til alle børn

Hvorfor skal vi have musik og rytmik på skemaet på 0. årgang. Det skal vi for at bevare og stimulere børnenes umiddelbare musikglæde og videreudvikle deres musikalske anlæg. Musik er glæde, og det skal være sjovt at have musik. Børnene stimuleres musisk, motorisk, sprogligt og socialt i denne type undervisning. Børnene udfordres på alle mulige måder musikalsk - både med rytmer, pulstræning, små melodistumper og orkester/sammenspil. Vi øver os i at "turde" før an i alle mulige former for musikalsk leg samtidig med at vi øver at give plads til de andre. Som det er nu, lukkes der nemlig ned for denne naturlige mekanisme når børnene starter i skole, hvis man ikke er så heldig at have en børnehaveklasseleder der selv brænder for området. Ofte er det de voksnes egen tro på sig selv der dræber musikken. “Jeg kan jo ikke synge” eller “Jeg kan ikke spille på noget instrument” Ud fra et udviklingspsykologisk synspunkt giver det ikke meget mening. Kjeld Fredens fortæller i et interview hvordan børn fra de er helt små, lærer gennem kroppen og sanser. Små børn synger jo også for de taler. I børnehavealderen leges sprog og tal gennem remser og rim alt imens der hoppes i svingtov og hinkes. Indtryk bearbejdes og reflekteres gennem spontansang mens der leges. Så er det lidt af et paradoks at den institution der formelt skal stå for børns læring og dannelse hovedsagelig har struktureret omkring en “røv-til-sæde sans” i en sådan grad at den prøver at redes af lappeløsninger som bevægelsesbånd og powerbreaks. -undskyld mit lille opstød, det er selvfølgeligt meget forsimplet ;-) Så, tilbage på sporet... Gennem musiklege træner børnene ikke alene de redskaber, som anvendes i hele indskolingen og i deres videre udvikling: sanser, motorik, koncentration, fantasi samt træning af stemmen. Der trænes også flere fagfaglige færdigheder inden for det sproglige område når der arbejdes med sange og rim på dansk, engelsk eller tysk. Gennem rytmer kommer der et kropsligt grundlag for matematik. Det er vigtigt at rytmik foregår sammen med bhv kl leder/pædagog så børnene lære helt fra start den specielle måde man agerer på i musikkens arena. Det må ikke blive det hul i teamet skema hvor der så lige kan holdes teammøde mm. Jeg vil i et kommende indlæg komme ind på praktikken i rytmik til denne aldersgruppe.

Undervisningen: Undervisningen foregår privat hos mig. Har man ikke sit eget instrument, stille jeg instrumenter til rådighed. Det er naturligvis en fordel at have sit eget så man flittigt kan øve sig. Jeg underviser alle aldre, med speciale i børn og unge. Jeg underviser i guitar, bas, keyboard, klaver og sammenspil*. Hvis det er andre instrumenter der har interesse, så endelig spørg da jeg sikkert kan formidle en kontakt. Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende prøvetime, så kemi og forventninger kan afstemmes inden køb af undervisningspakke. 1 lektion er på 30 minutter, på et aftalte tidspunkt og der købes 8-11 lektioner ad gangen. Som udgangspunkt er der tale om eneundervisning, dog vil jeg sætte elever sammen hvis der er tale om to på samme niveau. Prisliste: Pakke 1: 8 lektioner a’ 30 min                            1400,- Pakke 2: 11 lektioner a’ 30 min                          1800,- Alle priser er inkl. moms *Jeg kan evt. oprette sammenspilshold hvis der er tilslutning. Undervisning vil foregå på skolen. Afbud/sygdom Ved afbud/sygdom hos eleven skal dette meldes til underviser senest 24 timer før planlagt undervisningslektion af hensyn til planlægning. Så vil lektionen blive flyttet til et andet tidspunkt uden beregning. Kommer sygemeldingen under 24 timer før den planlagte lektion mistes denne lektion. Ved sygdom hos underviser meldes dette hurtigst muligt og lektionen flyttes til andet tidspunkt. Eleven mister ikke sin lektion ved sygdom.

Jeg er i gang med at samle alle mine ideer til små aktiviteter til musikundervisningen i indskolingen. Fokus er på sammenspil, rytmelære samt pulstræning. Så brug løs og prøv af - og kom meget gerne med feedback https://www.dropbox.com/sh/8m2u6nuv91na47j/AAAxzd9AFm_g6bi9LwmM2nVKa?dl=0 #musikpædagogik #rytmeleg #indskoling #sammenspil

juni 22, 2016 Hvad er god USU? I aftalen mellem regeringen og de øvrige partier bag skolereformen er det første overordnede mål at: ”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.” (KL. s.1) Dette skal ske ved at give mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der understøtter og udvikler elevernes ”alsidige udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel.” (KL. s.2) Det drejer sig bl.a. om varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre, og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidigeudvikling, motivation og trivsel. (KL. s.3) Det drejer sig med andre ord om at ”lære at lære bedre”, så eleverne på sigt er i stand til at efterleve samfundets krav om at kunne tilegne sig evner, således at de kan videreuddanne sig indenfor en lang række forskelige områder og derfor være væsentlig mere fleksible end de foregående generationer. Altså at skabe sig en referenceramme, der stadig vil være brugbar til videregående studier efter endt folkeskole. Ilona Antal-Lundström beskriver i sin bog ”Musikkens gave” 2001, begrebet ”Ressourcekundskab” som en form for viden, der udvider forståelsen, således at hjernen i større udstrækning bliver i stand til at modtage, dechifrere og behandle ny viden. Hun beskriver, hvordan musik og matematik er de optimale fag til at udvikle denne ressourcekundskab, da disse fag indeholder en stor del abstrakte og neutrale kodesystemer, der gør det lettere at forstå og bearbejde logik og strukturer. Og jo tidligere indsats des større udbytte. Ilona Antal-Lundström mener, at hvis ressourcekundskaben prioriteres og skal have størst effekt er det vigtigt at alle fag tænkes som et middel til at styrke elevernes alsidige udvikling og tænkning, så de på den måde lærer at se et fag i en større sammenhæng og perspektiv. I faget musik udvikles denne ressourcekundskab mest effektivt i den tidlige skolealder. I andre fag sker denne udvikling først senere, når der er tilegnet en tilstrækkelig stor viden om faget til, at eleverne er i stand til at se faget i en større sammenhæng. (Antal-Lundström, 2001) Dette bakkes op af Kjeld Fredens, der mener, at musikken danner grundlaget for et ”fleksibelt og dynamisk læringssyn for et skolesystem, hvor fag ikke længere er målet, men middel til opfindsomhed og kreativitet.” (Lyhne, 2012. s.3) Pasi Sahlberg, som er gæsteprofessor ved Harvard University, mener, at der skal være meget mere plads i skolen til kreativitet og leg. På den måde vil eleverne blive mere aktive deltagere i at opnå viden i stedet for at sidde passivt og modtage viden fra læreren. (Richter, 2016. s.1) Det drejer sig med andre ord om at få viden ind ved at inddrage andre læringsstile og støtte læring gennem elevens kropsligt lagerede erfaringer. Her ser jeg at musikfaget får en merværdi end blot musik i sig selv. Musikken kan gennem et målrettet og kontinuerligt arbejde blive en del af børnenes habitus. Ved at lege musikken ind skabes der, i f.eks. en klassesammenhæng, et motiverende udviklingsrum, hvor musikkens regelsæt gradvist indlæres, samtidig med at klassens trivsel styrkes gennem fællesskab, fælles puls og fælles rammer og forståelse. Da god trivsel og et godt undervisningsmiljø er essentielt for god læring, og læring igen skaber god trivsel, kan det være svært at se, hvorfor musikfaget, trods et lille løft, stadig har trange kår, da der tilsyneladende ikke er noget i den læste litteratur, der taler imod mere musikundervisning. Netop derfor er det måske vigtigt at gøre brug af de skemalagte timer, der er afsat til USU og kæde dem sammen med de kvaliteter, musikfaget giver.

Vi er alle kreative og børn i særdeleshed. Helt fra de første streger på papiret og de første perleplader, med usystematiske krydseduller og farver, bliver der øvet på det æstetiske udtryk. Der bliver luret tip og tricks af hvor end lejligheden byder sig. Alt sammen for at skabe sit eget kreative udtryk. Gennem denne kreativitet er man i gang med at udvikle sig selv og lære sig selv at kende. Helt fra ganske lille er man modtagelig for lyde, musik og stemninger. Der findes næsten ikke noget legetøj til småbørn der ikke enten spiller, rasler eller ringer. Og med god grund. Derfor er det at lave hjemmelavede instrumenter oplagt…. Der findes mange fine og sjove instrumenter på nettet skabt af skøre og kreative mennesker. Begynd i det små og det simple. Tænd din og børnenes kreativitet. Vi har nemlig alle en skabertrang og -glæde. På hver vores unikke måde. Sæt projekter i gang, hvor kreativitet og skabertrang kommer i højsædet. Åbn børnenes øjne endnu mere ved selv at være nysgerrige og udforskende. Husk at man kan skærpe børnenes opmærksomhed ved at opleve sammen med dem. Shaker Bjældebånd Kastangetter Regnvejr En nem måde at lave hyggelig regnvejrlyd er at fylde en plastikflaske med tændstikker og en håndfuld grødris. Tændstikker kan købes i hobbyforretninger for ingen penge. Nå ja!!! Husk at lime låget fast inden den kommer i de små hænder Bjældestav Der findes mange former for og udgave af dette instrument. Den første her er lave af et rør fra stanniol og pyntet med deko-papir. Med en skalpel er der lavet et snit til bjælderne der efterfølgende er fæstnet indvendig i røret med ståltråd. Den anden her er principielt det sammen. Denne her er dog super simpel og lige til at gå til. Trommer Murebaljer og murespande er meget velegnede til at lave trommer af. Her er en stak som står i musiklokalet på Hasselager skole. Stikkerne er lavet af gaffa, sokker og rundstok – Et gammelt kosteskaft, gardinstang eller lign. kan fint bruges. Shakers Principielt er alle shakers jo ens. En beholder med noget tørt fyld. Den første her er to postkort med solsikkekerner. En sjovere men også mere kompliceret udgave: Hertil bruges tapetklister, aviser og vandballoner. Lav først en masse strimler af avispapiret, som derefter klistres på den oppustede ballon med tapetklistret. Knuden på ballonen må ikke tildækkes. Det er vigtigt at der påføres et tykt lag af papir og når dette er gjort, skal det hele tøre i nogle dage. Når tørringen er færdig sprænges ballonen og der fyldes ris eller lign. ind i ægget. Hullet skal hullet efterfølgende lukkes med tapetklister, der på ny skal tørre. Evt. kan der bruges gaffatape. Når rasleægget på ny er tørt, kan det dekoreres som man lyster. Chimes --------- Andre opskrifter fra nettet Kazoo: Kazoo’en kan laves med rør fra toiletruller eller lign. På den ene ende af røret påføres et stykke madpapir vha. en elastic. For at spille på instrumentet skal man så lave en lyd ind i den ende af røret hvor der ikke er påført madpapir. Det er vigigt at man ikke bare puster men siger en lyd. Claves: Instrumentet består af to runde pinde, af ca. 15 cm længde, der kan slåes mod hinanden. Træet skal gerne være så hårdt som muligt. Fx kan man bruge et kosteskaft der saves i stykker, eller pinde man finder i skoven. Hvis lyden virker lidt “død” så tjek evt. om de holdes korrekt. Vandslang/elektrikerrørs trompet: Laves trompeten i vandslage, skal man ud over et stykke vandslange på ca en meter bruge et mundstykke til en trompet eller lign. samt en tragt. Mundstykket og tragten monteres i hver sin ende af vandslangen og instrumentet er klar til brug. For at opnå en sjovere lyd kan man svinge rundt med slangen. Hvis trompeten laves med elektrikerrør er det efter samme princip med et rør på ca en meter. Længden af vandslange og rør kan tilpasses, så instrumentet kan spille en bestemt tone. Spandbas: Man starter med at tage en spand og vende den på hovedet. I bunden af spanden bores et lille hul, hvor ignnem der skal føres list elasticsnor. På siden af spanden påtapes/bindes/skrues et kosteskaft eller lign. Elasticsnoren skal så spændes nogenlunde stramt ud fra bunden af spanden til toppen af kosteskaftet. Man kan så justere bassens lyd ved at holde rundt om elasticsnoren og kosteskaftet i forskellige højder, samtidig med at man spiller. Tamburin: Med hammer og søm banker man hul i ca 10 kapsler. Træk disse på et tykt stykke ståltråd ca 25 cm. Bor 2 huller i hver ende af en ca. 10 cm lang og 5 cm bred pind. (Bor hullet i siden). Før tråden med kapslerne på igennem begge huller, bøj ca. 2 cm tråd så den ligger langs pinden og hammer et U søm over i begge ender. Man kan også lave tamburinen med en Y-formet pind og evt. kan kapslerne bankes flade. Kokosnøddeinstrument: Sav en kokosnød midt over og fjern indmaden. Puds kanterne pæne med sandpapir. Instrumentet er nu klar til brug. Hjemmelavede instrumenter: Opret en primitiv guitar. Har dit barn dekorere  ydersiden og indersiden af en tom skotøjsæske med maling, markører eller  farveblyanter at gøre det ser farverigt. Når skotøjsæske er tør,  vedhæfte tre elastikker til skotøjsæske en ad gangen. Tage en  elastik, og strække det, således at en sløjfe kan hæftes til toppen af kassen,  og den anden sløjfe kan hæftes til den anden ende af kassen. Sørg  for, at elastikken bliver strakt ud over den åbne del af kassen. Gør det samme med de andre to elastikker, afstand dem om to inches  fra hinanden. Du har nu en primitiv skotøjsæske  guitar. 2 Opret en primitiv maraca. Har dit barn farve og male  ydersiden af to paptallerkener. Når de er færdige udsmykning  pladerne, og pladerne er helt tørre, fylde en plade med omkring 1/4 kop tørrede  bønner. Anbring den anden paptallerken oven på den første plade, og  hæfteklammen hele kanten. Sørg for at du hæfte den grundigt, så  bønnerne ikke sive ud. Du har nu en primitiv  maraca. 3 Opret en primitiv tromle. Har dit barn maling og  farve ydersiden af en tom havregryn container. Når malingen eller  markører er tørre, lægge en bomuldsklud over den åbne spidsen af havregryn  beholderen og strække en tung elastik omkring toppen for at sikre det. Træk dugen, så den skaber en stram overflade, og således at den kan  dunkede. du nu har en primitiv  tromle. Read more:  How to Make Primitive Musical Instruments | eHow.comhttp://www.ehow.com/how_4843182_primitive-musical-instruments.html#ixzz1mrIIO2Cf Instruktioner Ting du har brug  for 2 paptallerkener1/4 kop tørrede  bønnerHæftemaskine og  hæfteklammerSaks7 tykke elastikkerHavregryn  containerVoks papirTom skotøjsæske12 messing skruer1 toilet  papirrulleMaling, farveblyanter eller  markører1 Konstruer et show boks guitar. Skær en cirkel af  midten af en tom skotøjsæske med en saks. Skåret seks elastikker,  således at de kan strækkes til deres fulde længde. Tryk messing  fastgørelsesorganer ind i skotøjsæske, anbringelse seks på toppen og seks på  bunden af kassen. Stræk ud elastikker, en ad gangen og binde dem  på de skruer. Skær en toiletrulle i halve, og skub i under de  gummibånd under hullet. Tal med dit barn, hvordan lyden er lavet  inde i guitaren, og hvordan de gamle folk kan have skabt den første  guitar. 2 Konstruer en paptallerken maraca. Farvelæg de  forreste sider af to paptallerkener med maling, markører eller farveblyanter. Når pladerne er tørre, fylde bunden af en plade med 1/4 kop  tørrede bønner. Anbring den anden plade oven på den første og  hæfteklammen omkring den udvendige kant. Placere hæfteklammer tæt  sammen, så at bønnerne ikke falder ud. Tal med dit barn, hvor  maraca kom fra, og hvordan mennesker kan have opfundet  den. 3 Konstruer en vanilie beholder tromle. Male ydersiden  af en tom havregryn beholder. Når malingen er tør, anbringe en  8-inch kvadratisk af vokspapir på toppen af beholderen. Strække  en elastik over toppen af vokspapir, at fastgøre det til beholderen. Tal med dit barn, hvordan de gamle kunne have tænkt på design til  tromlen. Read more:  How to Make Musical Instruments at Home | eHow.comhttp://www.ehow.com/how_4865921_make-musical-instruments-home.html#ixzz1mrJbCCFd

Når små børn oplever musik, udtrykker de alle de fundamentale forudsætninger for at blive et menneske: aktivitet, bevægelse, glæde, spontanitet, leg, imitation og tilknytning. Musikken er en kulturel gave, som kan stimulere udviklingen af disse forudsætninger. Musik handler ikke kun om at have det hyggeligt med en sangleg og synge et par sange. Det handler om træning og stimulation på mange planer, mens man har det sjovt. Gennem musikkens mange aktiviteter vil man ofte kunne se, om nogle børn har motoriske problemer. Her vil man kunne stimulere børnene gennem specifikke bevægelseslege, der netop styrker dem der, hvor de har brug for det. Man vil med tydelighed se om børn har indsigt og forståelse for deres omverden gennem samspil og musikalske lege. Børns sprog stimuleres da det udforskes og udvikles gennem sag og sanglege. Musik er også i denne sammenhæng ideel til observationer af børn. Hvis man synger med børn, stimulerer man sproget, og når man synger og bevæger sig med børn, stimulerer man motorikken. Hvis man hjælper børn til at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre sammenhænge i livet Børnene trænes til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Og det relationelle er jo grundlæggende for alt det andet, man skal lære. Kan man ikke indgå i relationer og har en forståelse for spilleregler, så kan man heller ikke lære noget. Musik er i høj grad forbundet til følelsesapparatet, og det skal man ikke undervurdere. Og hvorfor er det så egentlig sådan? – lidt teori. Hjerneforsker Kjeld Fredens forklarer det således. Forklaringen finder vi i hjernen. Musikken begynder i højre hjernehalvdel, og netop højre hjernehalvdel bliver tidligst udviklet hos børn. Talesproget hører til i den venstre hjernehalvdel, som børn først udvikler senere. Derfor er det vigtigt med musik i livet så tidligt som muligt. Nyfødte børn vil nemlig hellere have, at vi synger for dem, end at vi taler til dem. Hos begynderen er det højre hjernehalvdel, der lytter til musikkens tonesprog. Det tonesprog, der udvikles, vil efterhånden inddrages i den sproglige udvikling. I den musikalske udvikling fra begynder til ekspert, sker det, at højre hjernehalvdel først udvikles og efterhånden inddrages den venstre. Børns sproglige kompetencer kan blive stimuleret igennem musikken, ved at de kan lære at beherske vigtige sider af sproget, altså sprogets prosodi og intonation, den måde tonen sættes an på. Musikken er et godt værktøj til at understøtte sproget og omvendt, de kan lære nye ord og begreber og lyde og ved at høre dem i en sammenhæng med melodi, rytme og bevægelse kan inkorporeringen af sproget starte. Alt dette tager børnene med sig ud i legen og livet, hvor ord, begreber, lyde og rytmer bliver nuanceret og har betydning for deres sociale kompetencer. Et godt sprog, og evnen til at fortolke måden ordene bliver brugt på, og nuancerne er et godt grundlag for at kunne kommunikere og forstå andre på. Min ynglings hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen bakker Kjeld Fredens op og beskriver, som altid, klart og tydeligt og på en måde som de fleste vil kunne være med på. Solosang har ud fra et hjerneforskningsmæssigt perspektiv ikke den store betydning, da man ikke som sådan træner hjernebjælkerne. Til gengæld har det at synge sammen med andre en betydning, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen: ”Noget af det vi konstaterer ude på skolerne er, at moderne børn mangler sociale kompetencer i en skræmmende grad. Sociale kompetencer handler om at kunne tilsidesætte egne behov, når man laver noget i fællesskab med andre. Og de færreste børn i dag kan sætte fællesskabet før sig selv. Lidt skarpt kan man sige, at alle børn i dag er enebørn uanset, hvor mange søskende de har. De er vokset op på hotel med fuldpension inklusive taxaservice, og det er de blevet utrolig egocentriske af. Jeg har besøgt 250 skoler landet rundt og har oplevet, hvor dårlige de er til at tænke socialt. De tager udgangspunkt i sig selv og deres egne behov. Så de trænger i den grad til at få trænet deres sociale kompetencer. Og der er samspil og korsang en af de mest effektive måder, da de skal lytte til andre og indgå i det musikalske billede ved at undertone sig selv, når en anden skal frem. Det er den bedste træning.” Alle kan synge og musicere. Hvis alle bidrager med en lille bitte smule, så løfter man det hele, så det lyder af noget. Det handler om at sætte sig ud over sig selv, at kunne overskride sin indre barriere og bare gøre noget. Man skal lade være med at tænke så meget over, hvordan man ser ud, hvordan det lyder. “Det er helt entydigt, at musikken har tidens dimension i sig, og tid har en afgørende betydning for at få udviklet vores arbejdshukommelse. Arbejdshukommelsen styrkes altså ved at beskæftige sig med musik, og den er nøglen til at tilegne sig al viden, også de sociale færdigheder”. Jeg plejer at sige, at man skal sætte nogle flere penge i musikken, for den har nøglen til inklusionen. Hvis vi ser på, hvad musik kan træne af empati, så ved vi, at gevinsten er øget social kompetence, mere selvtillid og mindre aggressivitet” Kjeld Fredens. Det er ikke kun hjernen, der bliver trænet, når musikken spiller. Musik motiverer børn til at løfte fødderne og få gang i kroppen. Børns bevægelse og leg er gennemsyret af musik. De danser, før de kan gå. De laver lyde og udråb, når de leger. Derfor hænger musik nøje sammen med den måde, børn bevæger sig på. Musik er udgangspunktet for børns bevægelse. Når børn kører med en bil på et bord, sker det med lyd og takter. Når børn hopper, råber de i takt med deres hop. For børn kan musik og bevægelse ikke adskilles. Men det gælder om at hoppe, spille og lege med, når tingene sker, og ikke kun når musik er indlagt som en aktivitet på skemaet. Det mener Erik Lyhne, der er Cand. phil. i musikvidenskab og en af de første danske forskere, der specialiserede sig i børn, musik og bevægelse.

Alle børn bør have deres egen musikalske kuffert. Hvorfor så lige en ”kuffert”. Begrebet er valgt fordi man har en kuffert med gennem hele livet. En kuffert er noget børnene kan have med sig i sin opvækst i institution og i hjemmet. Når vi taler om barnets egen musikalske kuffert er der mere på spil end en fysisk rejsetaske. På sin dannelsesrejse til at blive et helt menneske. Videnskaben og førende forskere har for længst dokumenteret vigtigheden af en tidlig musikalsk påvirkning med henblik på stimulering af sociale kompetencer, motorik og kommunikation.  Ja, der påpeges at den musikalske stimulation er af væsentlig betydning for barnets harmoniske udvikling på alle områder. Barnets egen kuffert kan, og vil, indeholde mange forskellige ting. Ting som vil være meget individuelle fra barn til barn eller institution til institution. –          Sangmappe: som løbene udvikles i takt med barnets udvikling. Start med det samme med tegninger og farver så barnet kan visualisere sig frem gennem genkendelse. –          Rasleæg: Et helt unikt lille rytmeinstrument til børnene. Kan bruges fra de er helt små. Rasleæggene har så mange muligheder i sig. Brug det når I synger og leg med det rundt på barnets krop – det er med til at øge kropsbevidstheden. De er meget lette for børnene at holde om og æggene har en størrelse, så de let kan gemmes i tøjet eller man kan have dem på hovedet. –          Triangel: Et fint musikinstrument til børn. Børnene kan selv spille på trianglen fra de er ganske små. Trianglen bruges ofte til babyrytmik, babysalmesang m.v. En god ting for forældrene at have, så de kan spille for deres barn og dermed opnå kontakt. Børn elsker den fine lyd. –          Kazoo: som har en flot og sjov lyd, når man nynner eller siger lyde ind i den. Det gør det rigtig sjovt at lege med den og lave sjove lyde, når man spiller musik sammen. Børn elsker at synge og snakke igennem dette instrument. –          Kastagnet: Et motorisk udviklende legetøj som stimulerer finmotorikken og fingerfærdighederne. De kan anvendes i sang, leg eller dans. Efterhånden som børnene bliver ældre kan rigtig mange instrumenter laves selv og for næsten ingen penge. Det er sjovt og hyggeligt og har også den fordel at det giver børnene en større tilknytning og ejerskab over deres kufferter. Der findes mange fine og sjove instrumenter på nettet. Her på siden har jeg lavet en samling af film, billeder og opskrifter af dem jeg selv har lavet med børn. Begynd i det små og det simple. Tænd din og børnenes kreativitet. Vi har nemlig alle en skabertrang og -glæde. På hver vores unikke måde. Sæt projekter i gang, hvor kreativitet og skabertrang kommer i højsædet. Åbn børnenes øjne endnu mere ved selv at være nysgerrige og udforskende. Husk at man kan skærpe børnenes opmærksomhed ved at opleve sammen med dem Det er ikke kun ved instrumenterne man selv kan være på. Også i forbindelse med sangmappen kan man nemt være skabende og kreativ. Syng spontansang. Kufferten ikke en nødvendighed i denne sammenhæng, for man kan sagtens lave musikalske forløb uden instrumenter. Man kan være mere spontan i forhold til at synge og klappe og danse og bevæge sig. Det er redskabsløst og kan foregå hvor som helst og i en hvilken som helst situation. På puslebordet, legepladsen, i bilen eller på cyklen. Det er fint, at man synger sange hver dag, men der skal ikke så meget til, for at det bliver mere kreativt og legende. Ofte sker det at en sluddersang der spontant udvikler sig, tager form og i en periode vil være barnets foretrukne, netop fordi den er blevet til foran og sammen med barnet. Min søn på 1½ år er vild med traktorer. Mens han lå på puslebordet kørte der en traktor forbi og jeg begyndte at synge ”Hej, hej traktor, hvor skal du hen” – ”jeg skal ud på marken og pløje, min ven” Det udviklede sig hurtigt til en hel sang med 6 vers hvor traktoren kommer hele sæsonen igennem. Den pløjer, sår, høster, samler korn osv. Jeg har struktureret således at den er fyldt med gentagelser og genkendelighed Hej hej traktor, hvor skal du hen Jeg skal ud på marken og pløje min ven Hej hej traktor sig det lige igen Jeg skal ud på marken og pløje min ven Børn synger meget spontansang, når de leger. Ofte fabulerer de over det, de foretager sig. Det kan også være bevægelsessange: ‘Jeg gynger, jeg gynger og benene de svinger’. Og det er faktisk det, man skal finde ind til som voksen, så man akkompagnerer aktiviteter med sang. Man kan også bare synge over nogle helt enkle formler, som alle børn synger på. Ellers bare prøve at slippe sin kreativitet løs og lade være med at gå op i, om versefødderne lige passer. NB: Husk nu at lade musikken og instrumenterne være tilgængelig for børnene. Instrumenter som er pakket ned i en kasse hverken inspirerer eller vækker børns nysgerrighed.